home Film, Serier, Streaming Popcorn Time lukker

Popcorn Time lukker

Kort tid efter regnen af bøder begyndte at falde over det danske land, melder flere medier nu at pirattjenesten Popcorn Time lukker ned. Disse oplysninger stammer fra popcorntime.io’s egen Twitter konto, hvor en udvikler skrev at det formentlig var deres sidste Tweet, og at folk fremover bør følge og støtte deres projekt Butter – som modsat Popcorn Time er helt lovligt.

Lukningen af sitet Popcorntime.io kommer i kølvandet af dets registrerede ejer som har meldt sig ud af projektet, af frygt for retsforfølgelse – og de resterende medlemmer af projektet har ikke fundet en ny ejer til domænet. Popcorn Time er såkaldt open source, hvilket betyder at alle har adgang til koden og kan derfor se, forbedre eller videreudvikle på deres egen udgave af programmet. Der findes derfor et hav af Popcorn Time udgaver som fortsat eksisterer og bruges af folk, f.eks. det svenske site popcorn-time.se.

 

Det nye projekt

Som nævnt ovenover, så har aktørerne bag Popcorn Time igangsat et nyt projekt ved navn Butter. Det er teknisk set det helt samme setup som Popcorn Time, bare med lovligt materiale. På den måde kan alle udviklere være med at til at videreudvikle det uden at frygte for retsforfølgelse. Om Butter bliver en succes og hvorvidt folk vil bruge det bliver spændende at følge.