Zombieserien The Walking Dead har været en af de mest populære serier i nyere tid, og selv i femte sæson samlede serien hele 15,8 millioner seere – ganske imponerende!
I kølvandet på The Walking Dead’s succes er der opstået en spin off serie ved navn ” Fear the Walking Dead” som havde premiere for nylig på streamingtjenesten HBO.
Millioner af seere
Hele 10,1 millioner amerikanere havde fundet plads foran skærmen til premieren, men siden da er det gået ned af bakke for zombieserien. Da det andet afsnit rullede over skærmene var hele 19% hoppet fra, og med tredje afsnit var det yderligere 12% der sagde farvel og tak.
At så mange har fravalgt Fear The Walking dead er dog ikke ensbetydende med at serien ikke er en succes – for hele 7,2 millioner ser stadigvæk med. Men den kommer formentlig aldrig op i niveau med The Walking dead.
Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med serien kan du følge med på HBO hvor der hver mandag kommer et nyt afsnit. Her kan du ligeledes også se The Walking Dead serien. Du kan se traileren for serien herunder: