Den 17. juni har den nye sæson af Orange Is the New Black premiere, og som trofast fan behøver du ikke bekymre dig om hvorvidt det bliver den sidste. Netflix har nemlig for nylig været ude og fortælle, at den populære serie bliver forlænget med hele tre sæsoner ekstra, udover den fjerde sæson der altså har premiere til sommer.
Netflix rammer plet
Orange Is the New Black er endnu en af Netflix’ egne produktioner, som de har haft utrolig stor succes med de seneste par år, og som siden den “spæde start” med House of Cards og Orange Is the New Black har udviklet sig til en hel række af gode serier som Daredevil, Sense8, Bloodline, Marco Polo m.fl. At Netflix vælger at offentliggøre deres plan om at tilføje hele tre ekstra sæsoner af Orange Is the New Black fortæller også, at de fortsat satser på at seriens popularitet vil fortsætte, og måske endda blive styrket. Det betyder i hvert fald, at vi som minimum kan se frem til en total på syv sæsoner af denne fantastiske serie.
Vil du læse mere om Orange Is the New Black? Så klik her.
Billede: Rob Enslin