Troede du, det var ved at være slut med Transformers-filmene? Så kan du godt tro om igen. Direktøren for Hasbro Studio’s har netop været ude at sige, at verden godt kan forberede sig på, at der vil være Transformers film til de næste 10 år. Helt konkret udtaler han sig således:
”Ni af de mest kreative manuskriptforfattere, jeg nogensinde har arbejdet med […] har forberedt plottet til de næste 10 år med ‘Transformers‘”
Der er altså ikke bare en Transformers 5 på vej (som i øvrigt er planlagt til at udkomme i 2017), men en 6’er, 7’er osv. Instruktøren Stephen J. Davis sigter efter succes med en model, der efterligner Marvel’s og deres succes med Iron Man, hvor der ikke blot er hovedfilm, men også spin-offs, der omhandler de enkelte karakterer i filmen.
Blandede følelser
Hvad siger fansene mon til det? På Kino.dk har der været blandet udmeldinger, bl.a. fra en der udtaler sig sådan her:
“Tallene lyver som bekendt ikke, men hvad der startede som noget potentielt fedt er nu endt med halvsløj CGI, den ene atombombe-eksplosion efter den anden, og en konstant udskiftning af robotter. Skulle ikke undrer nogen, hvis Megatron dør, og genopstår 2-3 gange mere …”
Andre skriver, at det er utroligt, der kan komme flere Transformers film, når de rent faktisk burde være stoppet efter den fjerde.
Transformers 5 er efterfølgeren til ”Age of Extinction” som omhandler kampen mellem kæmperobotterne fra det ydre rum – med Optimus Prime i spidsen som altid. Det er Akiva Goldsman der er ansat til at skrive manuskriptet – og vi glæder os naturligvis til at se, hvad der kommer ud af det.