home Film Fast and the Furious Spin offs

Fast and the Furious Spin offs

Universet lader til ingen ende at have, og hvis man engang havde troet at det blot ville være en trilogi – ja så har vi jo for længst fået bevist at det bestemt ikke var sagen.

Nu har skuespilleren Vin Diesel via sin Facebook side bekræftet, at Universal udforsker (og har gjort det i en længere periode) mulighederne for flere spin offs baseret på de enkelte karakterer. De enkelte karakterer mener de nemlig har så meget at kunne bringe på bordet, eller skærmen skulle man måske sige, så de kan bære en hel film alene.

Donna Langley fra Universal udtaler sig således:

“Vi kigger helt sikkert på, hvordan vi kan udvide universet. Det er et ensemble, og der er plads til at præsentere og fjerne karakterer”.

Men indtil videre arbejdes der benhårdt på Fast and the Furious 8 som man forventer får premiere i april 2017. En ting er sikket, Paul Walker vil ikke være en del af teamet denne gang – og det bliver spændende at se hvordan de vælger at vinkle den nye film, uden hans rolle som en prominent karakter.

Billede: Gene Hunt